Børn & familie

Ville du også nogle gange ønske, at man kunne stoppe tiden?

Vores børn bliver alt for hurtigt store, så vi skal huske at forevige de øjeblikke, vi har med dem gennem hele livet.
Børne- og familiefotografering er derfor en mulighed for dig, der...
  • Har en lille baby og gerne vil forevige den magiske tid
  • Har fået endnu en søskende til familien, og gerne vil have taget billeder af børnene sammen 
  • Har lyst til at give bedsteforældre, din partner eller dig selv en personlig og mindeværdig gave (eller en fotoshoot overraskelse!)
  • Har lyst til at samle familien, så jeres helt særlige bånd fanges på billeder
Læs mere om børne- og familiefotografering under billederne. 

Hvordan foregår børne- og familiefotografering?


Når jeg tager billeder af børn og familier, er det minimalt, hvor opstillet situationen er. Jeg går efter at fange de helt naturlige situationer, som opstår hos et barn, mellem søskende eller blandt relationer. På denne måde foreviger jeg jeres samspil, og I får en række billeder, som afspejler de grin, smil og personligheder I kender.

Nyfødt
Når din lille baby skal fotograferes, er det vigtigt at det foregår i trygge rammer. Det vil typisk være hjemme hos jer selv med mindre andet ønskes. Der afsættes lidt ekstra tid til fx bleskift, og I skal ikke være nervøse for, om jeres lille guldklump begynder at græde. Vi tager det I jeres og jeres barns tempo. Antallet af billeder kan variere i de tilfælde, hvor dit barn slet ikke er oplagt.

Søskende og familie
Når dine børn og måske også forældre, bedsteforældre eller andre relationer skal foreviges, foretrækker jeg at tage billederne i naturens dagslys. Det afhænger selvfølgelig af vejret. Er det ikke muligt, vil det også være en mulighed at tage billederne hjemme eller på en indendørs lokation.

Praktisk info:
Lokation: Vi finder et naturområde i dit eller mit område (evt. skov, strand, park, legeplads) eller aftaler en indendørs lokation (evt. hjemme hos jer).
Snacks: Sørg for at medbringe drikkevarer (i drikkedunk) og snacks som ikke fedter (fx kiks eller rosiner)
Tøj: Det er naturligvis op til jer, MEN det giver de flotteste billeder, hvis tøjet er neutralt og lyst. Dvs. ingen logoer, tekst, mønster eller pangfarver. Prøv også at undgå sort eller meget mørke tekstiler.
Forberedelse: Hvis dit barn er stor nok til at forstå det, så forbered ham/hende på, at der kommer en fotograf og tager billeder. Derudover er det vigtigste, at du er afslappet omkring situationen, og at vi vælger et tidspunkt på dagen, hvor dit barn er veludhvilet.